Med Cykel Motion Viborg til
Hamburg Classic, August 2009

Billedet til venstre: Jørgen Juul, som jeg delte værelse med ved Gardasøen - Hans Kyhnæb, som tog med Flemming i ambulancen under løbet og min trænings-kammerat Knud Kristensen ved cykeltraileren på vej til Hamburg. Billedet til højre: Nu havde vi hentet vore muleposer og var klar til deltagelse. Fra venstre: Flemming Glintborg, som styrtede under løbet - Poul Glintborg, som på trods af de for en cyklist sædvanlige undskyldninger for ikke at køre bedre, fik en lidt bedre tid end mig - Arne Jeppesen, som jeg delte værelse med i Hamburg, og som knækkede sin kæde under løbet. Bag ham skimtes Knud Kristensen. Fra højre er det Freddy Brion Nielsen, som var vores turleder i Hamburg. Bag ham en forsigtig pige Karen Lykke Nielsen, som startede i samme gruppe som mig.

Vores anden fadøl den eftermiddag - Knud Kristensen, Jørgen Juul og Arne Jeppesen. Jeg dækker for Hans Kyhnæb.

Billedet til venstre er taget poå vor tur gennem det fine kvarter i byen - Til højre: Jørgen Juul, Arne Jeppesen, Knud Kristensen og Hans Kyhnæb på en listig vej i Hamburg.

Min værelseskammerat Arne Jeppesen klar til natten.
Han bildte mig ind, at han sov med det apparat for ikke at snorke.
Jeg tror nærmere, at han var bange for at blive smittet med A-influenza på grund af min snorken.

Startgruppe M. Man kan ved nøje granskning midt i billedet få øje på Freddy Brion Nielsen - holdlederen - og Ole Sougård Pedersen - føreren af cykeltraileren.

Her er min startgruppe R - Jeg står til højre i billedet - eliten fra CMV - De ville kun følges med mig 5-6 km - så kørte de sgu væk fra mig - Så deres navne skal ikke nævnes. Et view ud over Startgruppe R

Det var en fantastisk oplevelse for mig at køre Hamburg Classic.
Men det er sidste gang, jeg deltager - Det er jo med livet som indsats.
Jeg fik et fint resultat i den kraftige sidevind: Ca. 103 km med en snitfart på ca. 36,3 km/t.
Min tid blev 02:49:24. Se resultatlisten længere nede på siden

Jeg har aldrig før kørt så stærkt over så lang en strækning og kommer heller aldrig til det igen.
Der var konstant en tyk masse af cyklister i højre side af vejen, som jeg kørte forbi,
og jeg fik på hele turen nogle fine baghjul at køre bag.
Efter ca. 45 km kom de bedste fra næste startgruppe S op til mig.
Så herfra fik jeg "S-tog" at hægte mig på igen og igen.

Man skal være ren cykelartist for ikke at styrte i dette løb.
Jeg oplevede flere styrt på ruten.
Efter ca. 30 km oplevede jeg en rytter, der styrtede 2-3 pladser fremme i feltet i forhold til mig.
De efterfølgende slog voldsomt ud til venstre - inklusiv mig selv.
Vi rørte vist alle hinanden - det var ren dans - men vi klarede det alle på nær ham, der styrtede.

Senere i løbet - under den største nedkørsel med ca. 60 km/t - var der pludselig nogen i feltet, der løftede armen som tegn på opbremsning.
Der holdt en ambulance ved bunden af bakken. Det må ha' været den, der blev markeret for.
Det betød, at mange bremsede op, og en rytter bag mig fik ikke bremset op.
Jeg hørte et brag og et brøl - og så lå han der.
Jeg bremsede ikke op men styrede fint gennem det opbremsende felt.
Så det kan ikke ha' været mig, han skulle undgå - han lå sikkert også 2-3 cykel-længder tilbage.
Nu fik ambulancefolkene noget at lave - De pilede op ad bakken til cyklisten.

Cykel Motion Viborg fik også et uheld.
Igen var det en ambulance, der sikrede arbejde til dem selv.
Den kom bagfra med udrykning - men kørte dog forsigtigt op forbi de cyklende ryttere.
Jeg har fået fortalt: På et tidspunkt var der for mange ryttere til, at ambulancen kunne komme forbi.
Så de trak ind mod højre og klemte de andre med det resultat, at 4-5 ryttere styrtede.
Én af vore - Flemming Glintborg - blev liggende, da de andre havde rejst sig og cyklede videre.
Han blev kørt på hospitalet af en anden ambulance.

Vi tog ud til ham efter løbet med hans bagage.
Han havde brækket kravebenet, tre ribben og to flænger i hoften.
Så han blev på privathospitalet ca. 60 km syd for Hamburg.
Jeg så ikke selv uheldet, da han var med i gruppe M noget foran min gruppe R.
Men jeg oplevede ambulancen, da den kørte frem i venstre side af vejen op mod gruppen med Flemming Glintborg i.

Hende her kunne jeg ikke stå for. Hun er tysker og hedder Katharina.
Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg kom op til hende. Aftenen i forvejen, da vi besøgte Reberbahn, havde jeg nok ikke studset over påklædningen.

En fantastisk oplevelse at cykle op over denne bro over Elben. Jeg har tit ønsket at prøve det, når jeg er kørt forbi på vej syd på.
Så ser man den på venstre side af motorvejen, når man er kommet ud af Elb tunnellen. Stigning på 3% det meste af vejen - men 5% i buen på toppen.
Jeg kom fint op, uden at nogen cyklede forbi mig på denne stigning - Jeg havde stadig skide gode ben her ca. 15 km før mål.

Her er profilen for ruten og min høje puls hele vejen - dog generelt svagt faldende.
Jeg fornemmede, at jeg kørte bedre og bedre - måske slappede jeg lidt af de sidste 30-40 km.

Her er et udsnit af resultatet

Poul Glintborg er en fin fyr, som kører bedre end mig. Hans resultat er lidt bedre end mit, og han cyklede på et punkteret forhjul de sidste km, siger han.

Knud Kristensen er én af mine gode trænings-kammerater. Det var ikke hans dag

Arne Jeppesen - som jeg delte værelse med - se billedet tidligere i denne mail. Hans kæde knækkede - så hans tid kan ikke vurderes.

Gå til hovedsiden

Mine øvrige cykelberetninger fra jeg købte min første racer i sommeren 2002: To Bike Front-Page

Mail til - Knud-Erik Bornhardt - mig

December 14, 2009