Cykeltur fra Rom til Francavilla al Mare 22.-23. Marts 2010
Biketrip Coast to coast in Italy - Rome-Francavilla al Mare, March 22 and 23, 2010
ca 245 km og 3.284 højdemeter

The Tour : http://ridewithgps.com/routes/188496 Stage 1: http://ridewithgps.com/routes/188480 Stage 2: http://ridewithgps.com/routes/188492

Træningsforberedelserne til turen
Siden nytår 2010 har været 25 timer på hometrainer i januar-februar og 565 km på landevejene i marts måned.


Preben Andersen, Knud Kristensen, Per Ulriksen og Jørgen Tordrup samt den efterfølgende cykelvask i sneen.
Billederne er fra træningsturen den 9. marts i 2 graders varme - men gråvejr.

Forberedelser til turen tværs over Appeninerne

Planlægningen af turen "Coast to coast in Italy - Rome-Francavilla al Mare" har været krævende.
Jeg valgte at flyve fra Billund til Roma Ciampino, der ligger sydøst for Rom.
Her lander jeg søndag den 22. marts kl. 23:05 for derefter at overnatte, således at selve cykelturen starter næste morgen.
Den godt 245 km lange tur tværs over Italien over Appeninerne til Adriaterhavskysten skal klares på 2 dage - altså med en overnatning på halvvejen.
Jeg købte flybiletterne over Internettet, fandt derefter de to B&B på Internettet og bestilte værrelser her.
Når jeg kommer til Francavilla al Mare, skal jeg bo hos mit barnebarn, min datter og svigersøn. Her skal jeg hjælpe dem med at flytte weekenden efter.
Mon ikke også jeg får et par cykelture, mens jeg er i Francavilla al Mare. Jeg vil i hvert fald gerne en tur op på Blockhaus igen, som jeg gjorde i sommeren 2009.
Den 6. april ta'r jeg bussen fra Pescara til Rom og flyver jeg fra Roma Ciampino tilbage til Billund.
Jeg efterlader min cykel i Francavilla al Mare og tager den med hjem til sommer, når jeg kommer derned i bil. Derfor vælger jeg at cykle på min gamle racer - nu min vintercykel - Decathlonen med trible og Shimano Tiagra CS-HG50 9 Speed Cassette 12-25t. Cyklen vejer 10 kg.



Pakning af baggage var næste vanskelige plan - Klik her for at se min pakkeplan.
Prøvepakning i god tid før afrejsen. Jeg er klar til turen med ca. 5 kg (inkl. kondisko) på ryggen og ca. 3 kg på styret.
Bemærk de gamle grimme cykelsko, som passer til Decathlonen. Bemærk den blå regnjakke er med yderst i rygsækken.
Bemærk jeg har mine røde kondisko med i sidelommerne på rygsækken. Jeg skal jo hjælpe min datter og svigersøn med at flytte. Så jeg må hellere ha' ordentligt fodtøj med. Det kan være, at jeg i sidste øjeblik dropper de kondisko og køber et par dernede, men så skal jeg rejse fra det vinterkolde Danmark i lette skum-badesandaler.
Bemærk de to grimme vanddunke. Jeg tror, jeg vil spørge min vintertræningskammerat Knud Kristensen, om jeg må låne hans Hamburg Classic vanddunk. Sådan én har jeg, og den passer bedre i farverne til cyklen.
Profilbilledet snyder lidt. Det er de stramme remme over livet, der presser vommen frem.
Da billedet blev taget primo marts, vejede jeg kun 1-2 kg for meget - rødvin - Men de kg sad sgu nok på maven. Nu er jeg nede på de forårs-normale 75 kg.

Specielt logistikken skal trimmes.
Cyklen skal skilles ad og placeres i en papkasse, medtages som baggage med Ryan Air til Rom, samles når jeg kommer til Rom - enten i lufthavnen klokken 23:30 eller næste morgen. Der ligger et hotel 1,5 km fra lufthavnen. Men jeg har valgt et B&B 3,6 km fra lufthavnen.
- Skal jeg spadsere derover i mørket med en knap 15 kg tung papkasse på nakken - mål: 137 x 85 x 20 cm - Det er en højere og længere kasse, end normalt, da jeg ikke kan få saddelpinden op fra stellet.
- Skal jeg tage en taxa med papkassen?
- Eller skal jeg samle cyklen i lufthavnen og trille med lygter på over til mit B&B?
Beslutningen skal træffes, inden jeg forlader baggagebåndet, da jeg vil samle cyklen, inden jeg går gennem tolden, hvis jeg vælger at samle den i lufthavnen.

En nødplan må også udarbejdes, hvis noget går galt.
Vejret kan svigte, så turen aldrig gennemføres. Så tager jeg bussen fra Tiburtina Busstation.

Noget alvorligt kan ske med min cykel eller med mig, så jeg må krybe til nødplanen - Finde et tog - klik her - for at se en liste over de togstationer, jeg passerer mere eller mindre tæt på min rute.
I sidste ende er min livline min datter og svigersøn, som bor i Francavilla al Mare.
Hvis alt andet glipper, vil jeg blive hentet - Fint - ikke?












Endelig oprandt dagen, hvor jeg skulle af sted

I Billund Lufthavn forsvandt min cykelbox ned ad transportbåndet. Den kunne lige akkurat smutte gennem åbningen.
Derefter ind gennem sikkerhedskontrollen og op i VIP-lounge, som jeg har adgang til. Her nød jeg to glas rødvin til to boller med ost samt en halv banen - turen var begyndt på en fin måde.
Lige pludselig stod der bording på mit fly, og jeg måtte sluge det sidste og komme hen til gaten, hvor der var en masen og puffen. Typisk Ryan Air situation. Der var meget varmt i flyet.

Da jeg kom til lufthavnen "Ciampino" i Rom, kom min cykel-box fint hen til mig ved baggagebåndet.
Jeg havde forinden forhørt mig hos en ung politimand, om jeg kunne samle min cykel ved bagagebåndet og efterlade boxen dér. Det mente han nok, jeg kunne, men bad mig tale med bagagefolket om det, når de kom. Det var en kvindelig baggage person. Hun mente ikke, jeg kunne efterlade boxen dér, men jeg bad hende lukke øjnene, når jeg alligevel gjorde det. Mens jeg samlede cyklen, kom der en moden uniformeret herre, der i klare vendinger lod mig forstå, at jeg skulle tage boxen med, når jeg tog afsted.

Nå - tilbage til samling af cyklen. Det gik godt. Først pose og styrtaske op af boxen, så pille værktøjet frem. Derefter hjulene op, og så kom det mest spændende, at skulle samle styret. Jeg løftede cyklens forreste ende lidt op, så forgaflen hvilede på kassens kant. Da kunne jeg i ro og mag montere styret. Derefter hjulpindene gennem hjulene og på med hjulene for til sidst at montere pedalerne, bagskærm og cykellygterne. Klokken var jo over 23:00, så det ville jo være mørkt, når jeg skulle cykle de 3,6 km til mit B&B.

Jeg havde de sidste minutter været helt alene i bagagehallen. Cyklen var samlet, jeg tog rygsækken på, hængte styrtasken omkring nakken og trak cyklen ud af hallen, mens den uniformerede herre hilste på mig uden at sige noget som helst. Kassen stod tilbage med lidt plastposer og klude inden i. Jeg skammer lidt over den opførsel. En anden gang - hvis der kommer en anden gang - så vil jeg planlægge et mere høfligt exit for min cykel-box.


Ruten fra lufthavnen til B&B i Rom Ciampino

Den 3,6 km lange rute fra lufthavnen og frem til - B&B Amarcord, via Mura Dei Francesi 59/d -59/e - Phone: +39 348 / 6760646 - som jeg skulle ha' fulgt - ses her

Men AK! - Jeg ramte ved siden af den vej, jeg skulle ud af og fik en lang tur på en noget trafikeret ensrettets to-sporet vej, som jeg lidt senere opdagede var en motorvej, idet jeg mødte et skilt "Motorvej ender". Efter en tur på motorvejen, fik jeg en tur ud over et stykke åbent land i bælg mørke, før jeg fandt ind i byen Ciampino igen.
På denne åbne mørke strækning stod bakketoppen Colli Albani i provinsen Castelli Romani - hvor paven har sin sommer recidens - meget flot foran mig. Jeg var langt uden for mit kort.



Men efter at ha' rådført mig med hyggelige romere to gange kom jeg pludselig til vejen ned til mit B&B. Jeg fortsatte dog nogle meter for at se, om video butikken var der - se billederne af den rute jeg skulle ha' kørt nedenfor - Videobutikken var der, og så kunne jeg efter 14 km på cykel entre mit B&B - Flinke mennesker tog imod mig.

Flyet var kommet meget tidligt til Rom, så de havde ikke ventet mig før nu - alt var OK. Værtsparret var meget interesseret i mit projekt med at cykle tværs over Italien.

Jeg var flov over at stå og snakke med dem.
Jeg stank af ged efter den nervøse cykeltur i den romerske nat.
Min ene af to medbragte T-shirts var allerede sat ud af spillet.
Så efter afregning og instruktion om kaffemaskinens virke gik jeg til ro.

Måske burde jeg ha´taget en taxa fra lufthavnen og bragt kassen og mig selv sikkert frem til mit B&B?


Til venstre ad Via Genova - anden sidevej efter Via dei Laghi er indsnævret.

Til højre ad Via Venezia lige før åbent område.
Til venstre ad via Mura Dei Francesi ved videobutikken på højre hånd.

Lidt nord ad via Mura Dei Francesi og så til venstre ned til B&B
- Det var billedet til højre, jeg genkendte, da jeg kom fra modsatte side.

Fotos af indgangen ved B&B Amarcord

Oversigter over ruten mellem Rom Ciampino og Fracavilla al Mare

Oversigtskort over ruten på "Biketrip Coast to coast in Italy - Rome-Francavilla al Mare"

Klik her for at se Ruteplanen i listeform
Click here to see the Time Schedule in English

Jeg er spændt på at se profilen på min Polar måler, når jeg har gennemført turen.
Se Blockhaus knuden SØ for min rute [2142 m]


Ovenstående højdeprofil er dannet på min computer ud fra Microsoft Auto Route og et program på Internettet.
Linerne mellem de 49 punkter på ruten er "rette luftlinier", hvorfor rutens længde ikke er den korrekte længde.
Første top er efter punkt 24 - Colle di Monte Bove - efter 77 km, som jeg passerede om mandagen.
Det næste højeste punkt er mellem punkt 35 og 36 - før Goriano Sicoli - efter ca. 145 km, som jeg passerede om tirsdagen.

Nu begynder min cykeltur mellem Rom Ciampino og Fracavilla al Mare

Jeg står klar om morgenen ved døren til mit værelse på B&B Amarcord. Jeg havde netop nydt B&B's udmærkede morgenbord suppeleret med min medbragte müsli.

Ved hjælp af Google Map har jeg fundet fotos af de vigtige punkter på ruten ud af Rom.
Billedet til venstre er fra Google Map.

Da jeg kom til punkt 3, skulle jeg op til venstre over jernbanen og ud ad en gammel landevej i Rom.
Men så gik bommen ned - "Der kommer tog!" - og romerne er vant til at vente.
Bilkøen voksede og voksede, mens vi ventede på, at toget skulle passere.
Toget passerede og standsede ved stationen.
Men bommene gik ikke op, før toget forlod stationen. Det tog en evighed.

Billederne herunder er mine billeder.






På strækningen mellem punkt 3 og 5 var der voldsom megen trafik; men de tog hensyn til mig.
Google-billedet til højre er fra punkt 4, hvor jeg cyklede lige igennem krydset.


Google-billedet nedenfor til højre er fra punkt 5, hvor jeg cyklede til venstre hen langs træerne.

Efter punkt 5 begyndte det at regne. Det forvirrede mig, hvorefter jeg kørte forkert og dermed fik en lille omvej på 6 km.















Google-billedet til højre er fra punkt 7, mens billedet til venstre er mit billede fra samme sted - Fantastisk teknik, som Google Map har præsteret.














I punkt 10 spurgte jeg en ældre dame, om jeg var på rette vej - Det var jeg.

Det var et underligt lavtliggende område, jeg cyklede i.

Jeg kendte ikke koten på min B&B i Rom og satte den blot til 40m. På denne strækning registrerede jeg minus 60m. Så det lå meget lavt.

Der var hullede og trafikerede veje helt frem til punkt 12.

Google-billederne til venstre havde jeg rigtig megen gavn af.





















I punkt 12 cyklede jeg til venstre op ad en ældgammel vej til Tivoli - en fantastisk oplevelse. Måske var vejen bedre egnet til oksekærre end til cykling. 15-22% stigning det meste af strækningen op til Tivolis port.
Jeg nød et par pizzaer i punkt 14 - i det grå hus bag bilen på billedet til højre, inden jeg cyklede over broen, stoppede og tog dette billede bagud.


På denne strækning havde jeg en forholdsvis hård vind fra ØSØ - altså næsten lige imod mig.
Mens jeg holdt et lille hvil, kom der to cyklister forbi mig - ærgeligt - jeg kunne ha' brugt deres baghjul nogle km. Men jeg kunne ikke køre dem op.
Trafikken var løjet af - men der var dog nogen trafik.

Google-billederne til venstre havde jeg glæde af.
Det var fantastisk så nemt, det gik, når jeg genkendte billederne af disse punkter.

I punkt 17 valgte jeg dog at følge landevejen op om byen i stedet for at holde til højre som vist på billedet.
Det skulle senere vise sig, at det var en god idé.
"Smutvejen" ned til højre viste sig at gå dybt ned i en dal, inden den kom op til landevejen igen.





Billederne til højre ved Raiano var også let genkendelige, og min frokostbar stod og ventede på mig som vist på billedet nederst til højre.

















Hyggelig frokostbar som planlagt i Arsoli.
En engelsktalende italiener hjalp mig med at forklare tjeneren, hvad jeg ønskede.
Jeg købte bl.a to colaer, men drak kun den ene.
Jeg overvejede at hælde den anden i flasken, men huskede så, hvordan min mave reagerede, da jeg - inspireret af min klubkammerat i Cykel Motion Viborg - Poul Glintborg - i Verona hældte en cola i vandflasken.
Min mave slog knuder.
Klik her for at se vores cykeltur i Verona i maj 2009 med Cykel Motion Viborg.

Jeg lagde derfor dåsen ned i styrtasken og slæbte den med mig helt til min pause 50 km før mål næste dag - se senere.











Min udsigt fra frokostbaren i Arsoli.


De tre billeder til højre havde jeg også god brug af. Specielt i byen Carsoli i punkt 23 kunne jeg være kørt forkert, hvis jeg ikke havde disse billder.
Der var dog en fin skiltning op mod Colle de Monte Bove, hvis billederne havde svigtet.
Jeg smuttede til højre som vist på nederste billede. Det gav mig en spændende tur op gennem bjergbyen Colle de Monte Bove, hvor jeg tog nogle billeder - se senere.


Ovenstående to billeder er taget søndagen efter, da Nicholas, Anna-Sofie, Marco og jeg kørte til Rom for at hente Grethe i lufthavnen.
Billedet viser det sted, jeg cyklede op i den lille idylliske bjergby Colle de Monte Bove. Meget stegl brolagt smal gade i byen - ikke for biler - kun for oksekærrer, fodgængere og måske cyklister


På denne strækning kom jeg op over Valico de Monte Bove - 1220m.
På hele strækningen fra punkt 23 til punkt 25 - over en tidsperiode på ca. 02:30 timer - så jeg kun to firehjulstrækkere med skov- eller jernbanearbejdere, en lille truck og en trehjulet scooter.
Sidstnævnte filmede jeg tæt på toppen. Klik her for at se filmen - og Klik her for at se filmen, hvor stilheden efter scooteren er slående.
Efter at have gennemført denne strækning tænkte jeg, at det kunne være ret uhyggeligt, hvis jeg var kommet ud for et uheld her.
Jeg kunne ha' ligget på vejen i op til et par timer uden, at nogen kom forbi.

Billedet til venstre viser et lille hus med røg i skorstenen. Der var koldt heroppe, og beboerne fyrede op i ovnene.
På billedet til højre og billederne nedenfor ses den lille bjergby Colle de Monte Bove.


Billederne ovenfor er fra Colle de Monte Bove. Jeg mødte kun én person i Colle de Monte Bove. Det var en kvinde.
Hun stod bag mig, da jeg fotograferede billedet til højre. Da jeg vendte mig om for at få hende til at fotografere mig, var hun væk.


Billedet til venstre er taget lige inden jeg cyklede ud af Colle de Monte Bove. Billedet til højre er taget ovenfor Colle de Monte Bove.
Det vil sige efter, jeg havde passeret denne idylliske bjergby - Her mødte jeg sneen. En cykelparkering måtte afprøves.



Valico de Monte Bove - Average : 4.1 % - Length: 14.8 km - Height start: 610 m - Height top: 1220 m

















Google-billederne for min sidste del af ruten gennem Tagliacozzo ind til mit B&B var perfekte.
Jeg styrede efter dem lige hen til mit B&B.
















Stigningen op til Tivoli ses efter ca. 35 km. Min frokostby Arsoli ses som den lille top efter ca. 52km.

Dagens tur: 99,7km - 1572 højdemeter - 05:21:21 timer - Højeste punk "Valico de Monte Bove" efter ca. 88km: 1220 m.

Mit B&B på cykelturen mellem Rom Ciampino og Fracavilla al Mare

B&B Le Gemme, Via Degli Ontani 11/E, 67069 Tagliacozzo [AG] Abruzzo Phone: +39 086367340

Billedet til ventre er taget på min vandring fra B&B ned til Bar Tony.
Min vært anviste mig en bar i byen, hvor jeg kunne gå hen. Så ville de dér hjælpe mig med at finde en restaurant, hvor jeg kunne få noget god mad. Det ville ikke blive nemt, da de fleste holdt lukket om mandagen.

Da jeg ca. kl. 17:15 kom ned til baren, var der en sød servetrice, som omgående ringede efter en person, som talte udmærket engelsk. Han fortalte mig, at der ikke var nogen restauranter, som var åbne før kl. 19:00. Han foreslog, at jeg satte mig her i baren og ventede til kl. 19:00, fik lidt at spise og drikke. Så ville han komme tilbage og følge mig til en restaurant.

Det gjorde jeg så. Jeg hyggede mig med et stykke pizza, et glas vand og et par glas rødvin. Jeg bentyttede tiden til at få noteret mine errindringer fra dagens tur ned på bagsiden af mine kort og Google-billeder.

Lidt senere dukkede min B&B vært til min overraskelse op. Han gik lidt til hånde i baren, serverede lidt cheeps, ost og salami for mig og satte sig så over ved kassen, hvor han sad og studerede Google Maps billedfunktion, som jeg havde vist ham via mail, inden jeg ankom, og igen da jeg ankom til B&B. Han var dybt facineret af denne teknik og viste det til alle og enhver, der kom ind.

Præcis kl. 19:00 ankom den engelsktalende person, som så fulgte mig over til en restaurant, hvor han præsenterede mig for den kvindelige indehaver og fik sat mig ved et bord. På vej derover fortalte han mig, at han havde et rejseburo i byen, og at min B&B vært ejede Bar Tony. Så havde jeg styr på persongalleriet.

Jeg bestilte en portion pasta med champion og en lille karaffel rødvin. Da jeg havde fortæret dette, havde jeg lyst til at slutte aftenen med et glas grappa, men undlod dette. Jeg syntes, jeg havde fået rigeligt med alkohol. Jeg betalte - glemte at give drikkepenge - og spadserede hjemad.

Da meldte min mobiltelefon, at der var sms til mig. Det var fra min gode ven Finn O fra Frederikssund, som jeg har cyklet sammen med på rigtig mange udlandsture - se mine bike-sider. Han havde læst min sms om dagens tur og meddelte, at jeg nu havde fortjent en grappa. Som sagt, så gjort. Jeg vandrede hen til Bar Tony igen og bestilte en grappa. Den smagte godt - og den blev endnu bedre af, at min B&B vært ikke ville have betaling for den.
Derefter gik jeg glad og tilfreds hjem til mit B&B og gik til ro.













Efter aftenens oplevelse tog jeg billedet til venstre.

Min restaurant-guide sad uden for baren og snakkede med nogle andre mænd, da jeg ankom.
Jeg bad ham gå med ind i baren, hvor jeg så tog dette billede i Bar Tony - P.zza Duca Degli Abruzzi 11.
Personen i midten er min B&B vært - Giancarlo - der også var ejeren af Bar Tony. Personen til venstre er min restaurant-guide. Fyren til højre er ukendt for mig.


Nu begynder anden etape af min cykeltur mellem Rom Ciampino og Fracavilla al Mare

Efter endnu et godt morgenmåltid suppleret med min medbragte müsli gjorde jeg klar til at cykle af sted. Da begyndte at regne. Jeg ventede en halv time, men indså at det nok ville regne i lang tid - og det gjorde det så uafbrudt helt til målet i Francavilla al Mare.

Jeg var taknemmelig over for min klubkammerat i Cykel Motion Viborg - Knud Kristensen - som havde rådet mig til at tage min klub vindjakke med. Jeg iklædte mig knæbukser og løse ben, svedtrøje, cykelbluse med løse ærmer, klubvindjakken og min blå regnjakke, cykelsko med regnovertræk, ørevarmere og cykelhjelm - og det var ikke for meget.

I løbet af de kommende mange timer skulle jeg igen og igen prise mig lykkelig for denne påklædning. Det blev en skide kold tur.



Lige før punkt 27 passerede jeg det B&B, som jeg oprindelig havde udset mig til min overnatning. Det var under ombygning og derfor ikke åbent, da jeg skulle bruge det. Godt det samme.
Det lå et øde sted, og med den oplevelse jeg fik i Tagliacozzo, var jeg taknemmelig for, at jeg ikke kunne bo her.

Efter 8 km lød der et brag fra mit baghjul.
Jeg var eftertrykkeligt punkteret i den lille by Scurcola Marsicana, som ligger mellem punkt 27 og 28.

Jeg havde kørt en skrue op i mit splinternye dæk. Det gik tværs gennem mit gule plastindlæg.

Heldigvis havde jeg mit lille multiværktøj med - sådan en som min klubkammerat i Cykel Motion Viborg - Preben Andersen - normalt har med på vore træningsture omkring Viborg.

Havde jeg ikke haft dette stykke værktøj med, havde jeg haft svært ved at få skruen ud af dækket uden hjælp. Jeg brugte stjerneskruetrækkeren til at få skruen ud.







Denne alternative rute var ikke interessant. Fra Avezzano i punkt 30 og frem til punkt 33 var fuldstændig fladt - Det mindede mig om Lammefjorden. Jeg havde en stiv ØSØ-vind lige imod mig over dette stykke - Det var vådt og koldt.

I Avezzano var jeg lidt i tvivl om vejen og sprang derfor af cyklen, da jeg så en ældre herre stå på fortovet.
Da jeg nærmede mig han, sprang han en meter tilbage.
Han blev vist lidt forskrækket over min ankomst.
Jeg spurgte ham, om jeg var på rette vej ud til det flade plateau. Han ville sende mig tilbage. Det vidste jeg var forkert.
Lige pludselig opdagede jeg et billede foran mig, som var identisk med et af mine Google billeder - billedet øverst til venstre. Jeg viste herren billedet, og han lyste op og pegede nu den rigtige vej.

Derefter cyklede jeg ud i et område, som mindede mig om Lammefjorden. På et tidspunkt troede jeg, at jeg skulle til højre ned mod punkt 31. Men jeg drejede for tidligt og fik en omvej på 5-6 km.
Her havde jeg glæde af mit kompas. Det viste tydeligt, at jeg var i en forkert retning, hvorefter jeg fik korrigeret.

Da jeg nåede frem til Pescina - punkt 34 - var alle mine kort og Google-billeder gennemblødt. Herfra måtte jeg klare mig med hukommelsen og min livline til min datter.

I Pescina var jeg lidt usikker på vejen. Jeg så en vej med samme nummer som den vej, jeg vidste, jeg skulle lede efter - men den havde SR før nummeret og ikke SS, som den skulle. Jeg spurgte en ung mand, om der var en vej østover lidt højere oppe i byen. Det mente han ikke, der var og pegede mig tilbage ad ruten, jeg var kommet fra. Jeg troede dog så meget på mit instinkt, at jeg fortsatte op i byen - 10% stigning - og ganske rigtig - deroppe fandt jeg en vej i den rigtige retning.

Jeg var nu i et område, hvor en fejlkørsel ville være fatal. Her var meget kuperet, så en fejlkørsel kunne binge mig ned i en forkert dal og dermed sende mig på større strabadser end planlagt.
Lidt uden for byen stoppede jeg op for at forrette en lille sag. Inden jeg fik fisket min lille stivfrosne tap frem, var der en billist, der stoppede for at høre, om alt var OK. Han forklarede mig, at jeg skulle 6 km frem og derefter skarpt til venstre, hvilket ifølge min hukommelse bekræftede, at jeg var på rette spor.
Men ak - Jeg svingede til venstre en km for tidligt og kom op til den lille station-bjerg-by Carrito. Jeg var godt klar over, den var gal. jeg kunne på bjerget foran mig se et spor af en vej skråt op over bjerget. Jeg ringede til min datter, bad hende gå ind på min hjememside og se, om denne stationsby ikke lå lidt før det punkt, jeg skulle til venstre - det gjorde den, og jeg cyklede derfor ned i dalen igen og op ad den rigtige rute 1 km senere.


Billederne ovenfor og nedenfor er fra den - på trods af vejret - flotte opstigning over rutens højeste top mellem punkt 35 og 36 - ca 1250 m.

Min udvalgte rute lå midt imellem motorvejstraceen og ss5.
Jeg kunne ha' fulgt ss5 nord for min rute; men den førte gennem nogle lange tunneller, som jeg ikke ønskede at køre gennem.

Min rute op over bjerget var på trods af tåge og regn en smuk rute.

Nedkørslen med op til 13% hældning fra punkt 36 til kort før min planlagte frokostby Goriano Sicoli i punkt 37 var fantastisk.
Jeg turde dog ikke trykke til, da jeg ikke kunne se mere end 50-100 meter frem.

Da jeg kom op til Goriano Sicoli så alt ud til at være lukket. Derfor fortsatte jeg op over næste stigning på 10% for at cykle ned ad den længste og sidste betydende nedkørsel på min tur.






















På min nedkørsel mod Raiano i punkt 38 sad jeg og nød synet af de mange hilsener til De Lucca.
Det proffesionelle cykelfelt havde en uge forinden kørt på denne stigning i cykelløbet Tirreno-Adriatico.
Jeg cyklede igen i et forsigtigt tempo, da jeg ikke havde megen sigtbarhed i regnen.
Lige pludselig lød der et brag fra mit baghjul.
Jeg var punkteret, da jeg ramte et hul i vejen.
Bemærk min smukke ophængning af cyklen under slangeskiftet.

Jeg havde en idé om, at jeg på denne nedkørsel ville kunne have set Adriaterhavet, hvis sigtbarheden havde tilladt det. Jeg ved det ikke, men tror det.

Jeg fortsatte efter slangeskiftet ned til Raiano, gennem byen uden stop for at spise - jeg var ved at være for kold - og videre mod Popoli. Der var en fin skiltning mod Popoli.
Men lige pludselig pegede skiltene mod Corfino, og da jeg jo ikke havde noget kort længere, var jeg bange for, at jeg alligevel var kommet forkert ud af Raiano.
Jeg ringede derfor min datter op og fik bekræftet, at jeg var på rette vej.

Herfra og til mål var det en "italiensk" hullet og trafikeret vej med let fald det meste af vejen. Mine fingre sov af kulde en stor del af denne strækning.
















Da jeg cyklede ruten igennem på Google Map, opdagede jeg, at ruten mellem punkt 45 og 46 var meget uhensigtsmæssig med tunneller og stærkt trafikerede veje.
Jeg har derfor ændret ruten mellem disse punker - derfor markeringen på billedet "Punkt 45".














I Scafa - punkt 42 - var jeg brøkdelen af et sekund om at beslutte mig for at fortsætte ad ss5 direkte til pescara i stedet for den planlagte lidt usikre rute på nordsiden af motorvejen.
Nogle dage senere cyklede jeg ind til Scafa og cyklede den planlagte rute til Francavilla al Mare - se senere billeder.


Præcis 50 km før mål kom jeg forbi en italiensk "pølsevogn" og fik en dejlig varm "burger".
Få km herefter - efter 106 km kørsel - stod min gamle Sigma cykelcomputer af - Den ville ikke mere. Jeg flyttede da indstillingen på min nyere Polar cykelcomputer, så jeg kunne aflæse km-antallet og dermed nogenlunde følge med i, hvor langt jeg var fremme ad ruten. Da var det jeg opdagede, at min pulsmåler ikke var i funktion. Jeg havde glemt mit bryst-bælte på mit B&B for 106 km siden. Min Polar cykelcomputer står som regel, så jeg kan følge klokken, stigningen og højden, mens jeg cykler, mens min Sigma cykelcomputer står, så jeg kan aflæse km-antallet på ruten samt min aktuelle hastighed.


Denne del af ruten - op over Chieti - sprang jeg over, idet jeg cyklede ad ss5 direkte ned øst om lufthavnen i Pescara og ned langs kysten til Francavilla al Mare.


Jeg cyklede turen nogle dage senere, da jeg cyklede ind til Scafa - punkt 42 - og fulgte min planlagte rute til målet - en smuk tur uden trafik.
På denne del af turen var mine Google-billeder igen en gevinst. Selv den ydmyge genvej før punkt 43 fandt jeg. Den var dog afspærret i modsatte ende - men jeg kom igennem.
Billedet til venstre er indkørslen til Scafa fra Adriaterhavssiden. Det midterste billede er taget i min kørselsretning fra Scafa mod kysten, mens det sidste billede er taget bagud, mens jeg cykler samme sted.




I Francavilla al Mare stod mit barnebarn Nicholas og min datter Anne-Sofie og tog imod mig med flag og balloner - kl. 17:15 - ca 2 timer senere end tidsplanen.


Dagens tur: 145,8 km på 06:34:55 timer - Højeste punkt 1250 m.


Mit mål for cykelturen mellem Rom Ciampino og Fracavilla al Mare


Jeg sluttede min cykeltur fra Rom Chiampino til Francavilla al Mare med at bo hos mit barnebarn Nicholas, min datter Anne-Sofie og min svigersøn Marco.

De følgende dage hjalp jeg min datter med at pakke hele deres hjem ned og flytte det til at andet hus et par km længere syd på.



Billederne af min lille familie er fra maj 2009 og primo marts 2010












Mine erfaringer efter cykelturen mellem Rom Ciampino og Fracavilla al Mare
1)
Tag toget fra lufthavnen i Rom og ud til Tivoli eller ud til Pavens sommerrecidens og start cykelturen derfra. Lander man i Leonardo da Vinci lufthavnen, bør man cykle syd på, dreje ind over Castelli Romani og derfra videre ind i landet. Turen gennem Roms trafikkerede og hullede vej er ikke nogen god oplevelse.
2)
Drop ikke cykel-boxen ureglementeret i lufthavnen eller andre steder - Man bliver så flov.
3)
Træn mere med rygsæk hjemme. Hvis først der kommer ømhed i ryggen, som der gjorde for mig efter ca. 50 km kørsel på førstedagen, er det hårdt at lide med de 5 kg på ryggen resten af vejen. Det fortog sig dog hurtigt dagen efter.
4)
Hold et lille hvil før du kommer til B&B, så du er tør og frisk nok til en snak med værtsparret. Jeg stank af ged, da jeg skulle snakke med værtsparret i Rom, og jeg var iskold efter en nedkørsel, da jeg skulle snakke med værtsparret i Tagliacossa.
5)
Tag en lille lur på værelset på B&B, mens du venter på spisetid i stedet for at drikke for meget rødvin og grappa. Hovedet værkede lidt næste morgen. Men det fortog sig dog hurtigt, da regn og kulde tog over.


Disse billeder fra Bar Tony er taget søndagen efter, da Nicholas, Anne-Sofie, Marco og jeg på vej til Rom var omkring Taracozza fro at hente mit Polar bælte - min pulsmåler, som jeg havde glemt i mit B&B dér.


Gå til hovedsiden

Mine øvrige cykelberetninger fra jeg købte min første racer i sommeren 2002: To Bike Front-Page

Mail til - Knud-Erik Bornhardt - mig

April 07, 2010