Hans Peter den Første, den Anden og den Tredje
Fra Naskegård, Bækkegård og Knappegård i Ibsker, Lille Pilegård i Poulsker
og Lersbygård i Østermarie på Bornholm til Lillerød på Sjælland.

 

Hans Peter den Første (1768 - 1823), Naskegård, Bækkegård og Knappegård

- 31. Sg. Ibsker, Naskegård:

Tirsdag den 2. februar 1768 blev F4-Hans Peter Ipsen (1768 - 1823) døbt - formentlig hjemme, da det ifølge kirkebogen i Ibsker skete en tirsdag.
Han blev født på 31. Sg. Ibsker, Naskegård.
Hans forældre var F8-Jep Jensen (1735 - 1783) og M8-Gjertrud Christensdatter (1738 - 1803).



Hans Peter den Første's forældre drev Naskegård i perioden 1760 - 1769 - fra få år før hans farfar F94-Jens Ibsen (1687 - 1771) døde i 1771, og indtil lillebror Anders Jensen var blevet gammel nok til at gifte sig og overtage gården i 1769. Familien blev boende på Naskegårds jord, hvor Jep Jensen på sine ældre dage var blevet møller.

Klik her eller på billedet af bautastenen "Nasken" - til højre - for at se beretningen om vor families 114 år på 31. Sg Ibsker, Naksegård.
- Naskegård, Ibskervej 35

Naskegård: Paradisbakkevej 2

Jeg er ikke sikker på, at fotoet til venstre er af Naskegård?

Del af Familien Bornhardt foran Naskegård august 2014: Klaus Kristian Bornhardt (1982) Nicholas Bornhardt Ambrogio (2007), Anne-Sofie Bornhardt Ambrogio (1982), Pernille Barkan Volquardsen (1972), Ida Barkan Volquardsen (2006) foran Emily Bornhardt Ambrogio (2012) og Marco Ambrogio (1974)


- 3. Sg. Ibsker, Bækkegård:

I første halvår af 1783 købte F8-Jep Jensen (1735 - 1783) 3. Sg. Ibsker, Bækkegård af Propietær Hans Hansen Bech fra Tyregård, Ibsker og flyttede til Bækkegård, hvor Jep Jensen kort efter døde i en alder af 48 år.

Tyregård var Danmarks mindste propietærgård med sine kun 21 td. land.
Den 24. april 1783 betaler enken afgiften for købet af gården, jf. Liste over Kendelsespenge.

Hans Hansen Bech ejer også 31. Sg. Ibsker, Pilegård i 17. oktober 1788, hvor han betaler kendelsespenge. Pilegård kommer senere i familiens eje - bl.a. F6-Niels Christensen (1782 - 1864) - Men det er en helt anden historie, som jeg måske senere vil berette.


F4-Hans Peter Ipsen (1768 - 1823) var kun 15 år gammel, da familien flyttede til 3. Sg. Ibsker, Bækkegård og da hans far døde i første halvår 1783. Hans Peter den Første var derfor ikke gammel nok til at overtage gården. Hans mor M8-Gjertrud Christensdatter (1738 - 1803) giftede sig allerede den 30. september samme år med Lars Hansen og drev Bækkegård videre sammen med ham.
Lars Hansen dør imidlertid allerede i 1786 kun 33 år gammel. Gjertrud, der nu er 49 år gammel, gifter sig for tredje gang i første halvår 1787 med den 40 år gamle ungkarl Ole Nielsen. Ved folketællingen den 1. juli 1787 var det Ole Nielsen der drev gården. Hans Peter den Første er nu 19 år gammel. Der står 20 år i folketællingen.

Ved folketællingen den 1. februar 1801 er det stadig Ole Nielsen og Hans Peter den Første's mor M8-Gjertrud Christensdatter (1738 - 1803) der driver Bækkegård. Ifølge folketællingen bor Hans Peter ikke på gåden denne dag. Han har på dette tidspunkt overtaget Knappegård, se nedenfor.

Den 11. maj 1803 begraves M8-Gjertrud Christensdatter (1738 - 1803) 65 år gammel. Ved hendes skifte den 23. juni 1803 arver F4-Hans Peter Ipsen (1768 - 1823) Bækkegård. Hans Peter den Første er et ordensmenneske, så han får betalt afgiften for overtagelsen allerede den 6. juli samme år, jf. Liste over Kendelsespenge.

Hans Peter den Første driver både Bækkegård og Knappegård til sin død i 1823, hvor hans yngste søn Peder Andersen Hansen arver Bækkegård og betaler afgiften 20. marts 1826, jf. Liste over Kendelsespenge. Enkemanden Ole Nielsen flytter til det lille fiskerleje Listed, hvor han dør 64 år gammel i 1808 og begraves i Ibsker den 10. maj.

Dermed er Bækkegård ført ud i en sidegren i vor slægt.

I anden slægtsforskning fortælles det, at F4-Hans Peter Ibsens (1768-1823) mor M8-Gjertrud Christen Gregersdatter (1738-1803) har kongeblod i årene. Hun skulle stamme fra Kong Knud 2. den Hellige Svendsen af Danmark. Det har jeg dog ikke kunnet dokumentere. Men - hvem ved - måske kommer det i en anden historie.
M8-Gjertrud Christen Gregersdatter (1738-1803) er datter til én af de 3 søstre fra Kuregård – Klik her for at se min historie om de 3 søstre på Kuregård.

 

- 4. Sg. Ibsker, Knappegård : Den 24. oktober 1751 gifter F9-Jep Hansen (1719 - 1769) sig med sin første hustru Kirsten Hansdatter og overtager 4. Sg. Ibsker, Knappegård. Han betalte afgiften for købet den 16. nov. 1751, jf. Liste over Kendelsespenge
- Kirsten Hansdatters far Hans Espersen (1693 - ) havde haft gården i hvert fald fra 1622. Han betalte dog først afgiften for købet den 18. jan. 1736, jf. Liste over Kendelsespenge -
Kirsten Hansdatter dør 13. april 1763.

F9-Jep Hansen (1719 - 1769) gifter sig 2. gang med M9-Margrethe Larsdatter (1734 - 1798) den 26. marts 1764. Hun havde i 1734 mistet sin far F136-Lars Pedersen (1693 - 1734), 7. Vg. Ibsker, Puggegård, da hun kun var 19 uger gammel.
Hans Espersen boede på gården i 1751 og 1755, jf. skifter.



F9-Jep Hansen (1719 - 1769) og M9-Margrethe Larsdatter (1734 - 1798) får datteren M4-Margrethe Ibsdatter (1767 - 1846) i 1767 og sønnen Jep Hansen i 1768
F9-Jep Hansen (1719 - 1769)
døde på gården 8. feb. 1769. Margrethe er bare 2 år gammel.

Den 15. juni 1769 arver den yngste søn Jep Hansen Knappegård. Yngste søn til F9-Jep Hansen (1719 - 1769) er her kun 1 år gammel. M9-Margrethe Larsdatter (1734 - 1798) gifter sig med Niels Hansen 24. juli 1769, der i praksis overtager gården. Niels Hansen dør ½ år senere.


Den 31. januar 1770 begravedes Niels Hansen fra Knappegaarden og kom på en ynkelig måde af dage. Han var på vandmøllen om natten, og da han hen imod daggry var stemt for at gå hjem, havde han ved uforsigtighed fået den ene fod i møllerenden, hvor den var kommet ind i skovlene på hjulet. Således fandt man ham død om morgenen i renden i sit 24. år - et halvt år efter han var blvet gift med enken på gården.


I sommeren 1770 blev Bornholm ramt af en voldsom koppe-epidemi. I løbet af nogle måneder døde der i hundredvis af børn på Bornholm. De, der overlevede et koppeangreb, var som regel vansirede for livet. De fleste voksne var immune over for sygdommen, fordi de tidligere havde været angrebet. Kort efter århundredskiftet begyndte man på Bornholm - som overalt i landet - at vaccinere børn.

Det var Johann Fiedrich Struensee, der havde indført koppe vaccination i Danmark, inden han blev henrettet i 1772. Det varede dog nogen tid efter hans død, inden vaccinationerne kom i gang. Længe efter ses ved vielser bemærkningen: "Har haft de naturlige kopper" om én af eller begge brudefolkene. Der skulle fremlægges vaccinationsattest ved vielser og ved konfirmationer.

Forordning om koppevaccination 1810:
I begyndelsen af 1800-tallet var Danmark ramt af en række koppeepidemier. Det fik i 1810 Frederik 6 og Danske Kancelli til, sammen med Vaccinationskommissionen, at udarbejde denne forordning, der pålagde borgerne at blive vaccineret mod kopper. Forordningen kunne ikke tvinge folk til at blive vaccineret, men en forudsætning for fx konfirmation, giftermål, skolegang, læreplads og militærtjeneste var, at man kunne dokumentere, at man have overvundet en koppesygdom eller gennemgået vaccinationen. Gennem denne vaccinationsattest, som i denne kilde findes efter forordningsteksten, var der altså indirekte tale om tvang.

Gennem århundreder havde kopper (variola) hærget det meste af verden. Det var en meget smitsom infektionssygdom, der resulterede i høj feber og blærer over hele kroppen. Dødeligheden var ofte 10-25 %. Hvis man overlevede, var man efterfølgende immun over for sygdommen. Folketroen gik på, at kroppens urene væsker prøvede at komme ud ved hjælp af koppeblærerne, og hvis de ikke kom ud, kunne man blive spedalsk. Man forsøgte sig med forskellige behandlingsformer lige fra igler og kopsætning, der skulle tage den urene væske, til den risikable inokulation, hvor man indpodede materie fra en syg koppeblære i et rask menneske.

Sidstnævnte metode skulle blive forløberen for den senere vaccinationsform, opfundet af englænderen Edward Jenners (1749-1823), der i slutningen af 1700-tallet opdagede, at malkepigerne på hans egn ikke fik kopper. Han kunne efterfølgende påvise gode resultater med indpodning af kokopper (en mildere form for kopper) og derved gøre folk immune. Metoden blev efterhånden anerkendt og udbredt over det meste af Europa. Oplysningstidens videnskabsidealer var med til at overbevise lægekredse og lægevidenskaben om metodens effektivitet. Samtidig var også danske læger, under inspiration af filosofiske ideer sydfra, begyndt at fokusere på forebyggelse og ikke kun behandling.
Den politiske ledelse var - påvirket af de merkantilistiske strømninger - blevet opmærksom på værdien af en stor og rask befolkningsskare, hvilket påvirkede deres lydhørhed over for lægerne og deres engagement i udbredelsen af vaccinen.

M9-Margrethe Larsdatter (1734 - 1798) gifter sig med Hans Rasmussen den 31. marts 1770. Det er således hendes tredje ægteskab. Hendes datter M4-Margrethe Ibsdatter (1767 - 1846) er nu 3 år gammel. Ved folketællingen den 1. juli 1787 bor M9-Margrethe Larsdatter (1734 - 1798) på Knappegård sammen med sin 3. mand Hans Rasmussen og den nu 20 år gamle datter fra hendes første ægteskab M4-Margrethe Ibsdatter (1767 - 1846). Margrethe Larsdatter og hendes mand Hans Rasmussen bor på stadig på Knappegård ved et skifte efter hendes bror i 1785. Broderen var kommet af dage, da han druknede i en brønd.

Hans Rasmussen dør på Knappegård i 1790, hvorefter F4-Hans Peter Ipsen (1768 - 1823) formentlig køber Knappegård. Han betaler afgiften for købet den 27. marts 1794, jf. Liste over Kendelsespenge - og gifter sig med datteren på gården M4-Margrethe Ibsdatter (1767 - 1846) den 21. juni 1794. De fik 6 børn: Sønnerne Jeppe i 1804, vort næste slægtsled F2-Jens Hansen Ibsen (1805 - 1874) den 16. marts 1805, Christen Gregersen i 1807 og Peder Anders i 1810 samt døtrene Magdalene Margrethe i 1799 og Kirstine Marie i 1802.

M9-Margrethe Larsdatter (1734 - 1798) dør på Knappegård 17. november 1798. Ved folketællingen den 1. juli 1801 bor den 34 år gamle F4-Hans Peter Ipsen (1768 - 1823) og hans 35 år gamle hustru M4-Margrethe Ibsdatter (1767 - 1846) på Knappegård med deres 3 år gamle datter Magdalene Margrethe. F4-Hans Peter Ipsen (1768 - 1823) arver Bækkegård efter sin fars død i 1803. Se beretningen om Bækkegård højere oppe på denne side.

F4-Hans Peter Ipsen (1768 - 1823) dør på Knappegård 26 juni 1823 og har skifte i 1825-26. Da de omfattende skifter er overstået betaler Christen Kofoed Knappegård afgiften for købet den 20. marts 1826 jf. Liste over Kendelsespenge - Han overtager måske gården allerede i 1823, da Hans Peter Ibsen dør
. Ved skifte 17. feb 1825 efter F4-Hans Peter Ipsen (1768 - 1823) boede enken M4-Margrethe Ibsdatter (1767 - 1846) på både 4. selvejergård Knappegaard og på 3. selvejergaard Bækkegaard i Ibsker sammen med sin søn Peder Anders Hansen og døtrene Magdalene Margrethe Ibsdatter og Kirstine Marie Ibsdatter, mens sønnen F2-Jens Hansen Ibsen (1805 - 1874) tjente på 23. Sg. Østerlars, Kelsebygård. Deres ældste søn Jeppe Hansen tjente på 11. Vg. Østerlars, Kirkebogård.

Dermed er vor slægts tid som ejer af Knappegård forbi.

 

Slægtens efterfølgende liv:
Den 28 år gamle ungkarl F2-Jens Hansen Ibsen (1805 - 1874) er tømmermand af Svaneke, da han den 20. marts 1833 i Ibsker Kirke gifter sig med den 35 år gamle M2-Karen Kirstine Andersdatter (1797 - 1871). Det var noteret i kirkebogen, at Jens Hansen var vaccineret 29 Juli og 18. august mod kopper.
Det berettes endvidere i kirkebogen, at bruden - jf moderen A. Petersens enke i Svaneke - har haft de naturlige kopper i 1799 - Da var Karen Kirstine kun 2 år gammel - ifølge forlovernes attest af 23. februar 1833.

Ved folketællingen den 18. februar 1834 boede den 29 år gamle F2-Jens Hansen Ibsen (1805 - 1874), benævnt som tømmermand og hans kone M2-Karen Kirstine Andersdatter (1797 - 1871) 35 år sammen med deres nyfødte barn, datteren Signe Caroline Hansdatter i hus nr. 90 i Svaneke. De havde en Signe Jensdatter på 64 år boende samt Jens Hansen Ipsens moder Margrethe Cathrine Ibsdatter på 67 år. Datteren døde i maj måned 1834.

Ved folketællingen den 1. februar 1840 boede enken M4-Margrethe Ibsdatter (1767 - 1846) formentlig hos hendes søn den 25 årrig ungkarl Peder Anders Hansen på 3. selvejergaard Bækkegaard i Ibsker. Han overtog Bækkegård efter hans fars død i 1723 - F4-Hans Peter Ipsen (1768 - 1823) - eller lidt senere, jf. beretningen om Bækkegård ovenfor.

F2-Jens Hansen Ibsen (1805 - 1874) og M2-Karen Kirstine Andersdatter (1797 - 1871) fik 3 børn: Først datteren Signe Caroline født hjemme den 16. januar 1834. Hun blev hjemmedøbt og dåben blev publiceret i kirken den 12. februar 1834. Hun døde et halvt år gammel. Dernæst vort næste slægtsled sønnen F1-Hans Peter Jensen (1835 - 1895) - Hans Peter den Anden - som blev født den 8. juni 1835 i Svaneke og sidst datteren Signe Caroline, som blev født den 18. juli 1841 i Svaneke. Hun blev gift med Tømmermand Anders Larsen den 28. oktober 1870 og døde 64 år gammel den 20. oktober 1905.

Ved folketællingen den 1. februar 1845 boede ægteparret i hus nummer 99 i Svaneke tillige med deres 2 levende børn: Vort næste slægtsled den 10 år gamle søn F1-Hans Peter Jensen (1835 - 1895) - Hans Peter den Anden og den 4 år gamle datter Signe Caroline.

Hans Peter den Anden var ikke særlig dygtig. Ved hans konfirmation i 1849 fik han karakteren TG i kundskab, men trods alt MG i opførsel. Familien boede i samme hus 5 år senere ved folketællingen i 1850, mens ægteparret ved folketællingen den 1. februar 1870 boede alene i et forhus på matr. nr. 27d i Svaneke

.

Hans Peter den Anden (1835 - 1895), 3-4 år på 23. Sg. Poulsker, Lille Pilegård - derefter 35. Sg. Østermarie, Lersbygård

Den 30 år gamle ungkarl F1-Hans Peter Jensen (1835 - 1895) og M1-Bolette Kirstine Nielsen (1847 - 1921) blev gift den 21. juli 1865 i Ibsker Kirke. Det var dagen efter, at de danske og preussiske tropper ved Sønderjylland indgik våbenhvile, og Danmark havde tabt krigen, hvorefter Sønderjylland ikke længere var en del af Danmark.

F1-Hans Peter Jensen (1835 - 1895) og M1-Bolette Kirstine Nielsen (1847 - 1921) har formentlig købt 23. Sg. Poulsker, Lille Pilegård i perioden 1866-69. Ved folketællingen den 1. februar 1870 boede de på 23. Sg. Poulsker, Lille Pilegaard med deres 2 første børn - Hansine Boline Jensen født i Ibsker ca 1866 og Anne Karoline Jensen født i Poulsker ca 1869.

De havde Bolettes far og mor boende på aftægt - F3-Bent Espersen Nielsen (1817 - 1897) på 53 år født i Ibsker og M3-Bodil Kjerstine Weftsdatter (1821 - 1887) på 48 år født i Østermarie.
Herudover boede enken Marta Katine Sommer på 80 år født i Poulsker. Der står hun er en slægtning. Hun var enke efter den tidligere ejer af gården Jephta Pedersen Sommer - og jeg tror ikke, hun var en person i vor familie.

 

 

 

F1-Hans Peter Jensen (1835 - 1895) køber 35. Sg. Østermarie Lersbygård i 1870. Den 52 tdr. land store gård blev købt for 8100 rigsdaler af dødsboet efter Sandemand i Søndre distrikt J. P. Sonne og hustru. Det ses af handelen, at H.P. Jensen boede på 23. Sg. Poulsker, Lille Pilegård på købstidspunktet. Ifølge hartkornsbogen af 1876 var gaardens areal 52 tønder land med hartkorn 6 tønder, 3 skæpper, 1 fjerdingkar.
Ved folketællingen den 1. februar 1880 boede familien F1-Hans Peter Jensen (1835 - 1895)og M1-Bolette Kirstine Nielsen (1847 - 1921) og deres 4 første børn på Lersbygård. De havde stadig Bolettes far og mor boende på aftægt
- F3-Bent Espersen Nielsen (1817 - 1897) på 62 år født i Ibsker og M3-Bodil Kjerstine Weftsdatter (1821 - 1887) på 58 år født i Østermarie. Herudover boede der 2 tjenestefolk.

F0-Otto August Jensen blev født den 5. august 1887 på 35 selvejergård Lersbygård i Østermarie og døbt i Østermarie Kirke den 7. september 1887. M1-Bolette Kirstine Nielsen (1847 - 1921) fra 35 selvejergård Lersbygård i Østermarie.
Hun var 39 år, da hun fødte Otto.

Ved f
olketællingen den 1. februar 1890 boede familien og 8 af deres børn - heraf F0-Otto August Jensen (1887 - 1971) - stadig på gården. Herudover boede Bolettes far enkemanden F3-Bent Espersen Nielsen (1817 - 1897) på 72 år og en tjenestekarl på gården.


Efter F1-Hans Peter Jensen's (1835 - 1895) død i 1895 overtager hans næstældste søn Niels Kristian Jensen driften af gården og dermed også ansvaret for den hjemmeboende families overlevelse. Den yngste søn, som noralt overtager gården ved dødsfald, var vort næste slægtsled F0-Otto August Jensen (1887 - 1971). Han var kun 8 år på dette tidspunkt og derfor ikke rede til at overtage gården. Men det betød ikke noget - se teksten til venstre.

Ved folketællingen i Østermarie den 5. februar 1901 kan man for ejendommen Matr. nr. 41a, Lersbygaard se, at M1-Bolette Kirstine Jensen (1847 - 1921) - tilflyttet sognet i 1870 fra Povlsker - stadig ejer gården, og at hendes søn Niels Christian Jensen bestyrer gården.

I Østemaries kirkebog kan man om Otto August Jensen (1887 - 1971) læse: ”Han blev ”paa grund af den lange vej til Østermarie Kirke og svagelighed konfirmeret af Pastor Johannes Motzfeldt i St. Ibs Kirke den 6. oktober 1901. Karakterer: mg i både kundskab og forhold - hvad der så menes med det?

Ved folketællingen i Østermarie den 5. februar 1906 kan man for ejendommen 35. Sg. Lersbygaard læse, at M1-Bolette Kirstine Jensen (1847 - 1921) stadig bor på ejendommen med sin datter Hansine Jensen og hendes 2 sønner Otto August Jensen (1887 - 1971) samt Niels Christian Jensen, der nu er opført som gårdejer

Dermed er ejerskabet af Lersbygård ført ud i en sidegren i vor slægt.


En voldsom brand hærgede tirsdag aften (21.02.1984) Lersbygård i Østermarie.

Gårdens store staldbygning brændte helt ned,
mens det lykkedes brandmandskabet at redde stuehuset og to mindre længer.

I den nedbrændte stald befandt sig 25 søer, 300 svin samt to kvier.
Det lykkedes brandfolkene at trænge ind i stalden og få alle dyrene ud,
inden taget og loftet brasede sammen.

Da alarmen indløb, lød meldingen på brand samt at man savnede to børn.
Så den første vogn, der mødte på stedet, var en ambulance med røgdykker.
Heldigvis var børnene ikke i stalden.

 



Google Map photo 2014

Lyrsbygaard fotograferet i august 2014 - Familien Bornhardt: Hans Peter den 4. (1978), mig - Knud-Erik (1946)- Emily Bornhardt Ambrogio (2012) i armene på Anne Dienesen Bornhardt (1985), Frederikke Dienesen Bornhardt (2010) siddende foran Grethe Bornhardt (1949), Anne-Sofie Bornhardt Ambrogio (1982), Klaus Kristian Bornhardt (1982), Nicholas Bornhardt Ambrtogio (2007) Marco Ambrogio (1974), Pernille Barkan Voquardsen (1978), Ida Barkan Volqardsen (2006) siddende foran Jan Volquardsen (1963)

Slægtens efterfølgende liv:
Ved folketællingen den 5. februar 1911 var F0-Otto August Jensen (1887 - 1971) én af tællingskommissærerne.
Han stod øverst på listen og skulle tælle 9 ejendomme med 75 personer.
Han begyndte med den ejendom, han boede på og noterede med sirlige skrift:
35 Selvejergaard Østermarie - Lersbygaard:
Her boede den 24 år gamle Otto August Jensen hos sin storebror Niels Kristian Jensen og dennes hustru Marie Margrethe Jensen og deres 2 børn.
Herudover boede Ottos og Kristians 64 år gamle mor M1-Bolette Kirstine Jensen (1847 - 1921) samt en ung pige og en kontrolassistent på ejendommen.

Soldaten til venstre og til højre er
F0-Otto August Jensen (1887 - 1971)

Niels Peter Nielsen, 1868-1948 - Fotograf fra ca. 1890
Født i Holbæk, død i København. Lært hos Th. Thaarup, i 1890-1893
1893-1895: Falkonerallé 33.
1897-1902 Dronn. Tværgade 33.
1902-1908 do og Gothersgade 11.
1908-1910 Dronn. Tværgade 33.
1910-1915 Gothersgade 11. - Fotoet til venstre er taget i perioden 1910-11. Otto startede som soldat i afdeling 23 den 25. april 1910
1915-1920 ff Gothersgade 41.





Billedet til højre er et billede af Bolette Kirstine Nielsen - formentlig taget på hendes 70 års fødselsdag den 19. november 1915.
Det er et udsnit af billedet til venstre.
Begge billeder er taget og opsat af Fotograf Waldemar Myhre.

Jeg har fået disse informationer af Hanne Skovgaard, som er barnebarn til Otto's bror Herman Peder Jensen, 18. April 1884 - 27. Feb 1977:

Bolette Kirstine Nielsen (Hanne's og min oldemor) 19 nov 1847 - 20 nov 1921 gm Hans Peter Jensen, Lyrsbygaard
Bolettes datter: Anine Karoline Jensen 10 maj 1869 - 10 feb 1923 gm Christian Kofoed, Byfogedgaard
Bolettes datterdatter: Karen Hansine Kofoed 2 mar 1891 - 28 jul 1961 gm Janus Lund, Albuegaard
Bolettes oldebarn (Karen Hansines datter): Aase Kofoed Lund 17 aug 1912 -

Fotoet ovenfor til venstre er taget af Fotografen Valdemar Myhre (1864-1916), Svaneke - efter 1912 - formentlig i 1915, jf. fortællingen om medaljen fra 1912, som er påtrykt billedet.
Det var et af Valdemar Myhres sidste billeder, da han døde året efter.
Medaljen fik Valdemar Myhre i Antwerpen i 1912 og det er efterfølgende gengivet i blindtryk på fotokartonerne, "Gevaert" er et belgisk fotofirma - "Wettgewerb" betyder konkurrence.

Bemærk, at mærket nærmest til venstre er påført "Eft."
- det er mærket på billedet af Bolette m.fl. ikke.



Ved folketælling i Østermarie den 1. februar 1916 kan man læse om ejendommen Lersbygaard, matr. nr. 41 a,b - at Niels Christian Jensen boede på ejendommen med sin anden hustru Marie Margrethe Jensen og hans 2 børn fra første ægteskab Betty Skovgaard Jensen, født 1907 og Orla Skovgaard Jensen, født 1910.
Niels Christian Jensen og hans hustru havde også hans mor enken M1-Bolette Kirstine Nielsen
(1847 - 1921) samt hans yngste bror den 28 år gamle ungkarl F0-Otto August Jensen (1887 - 1971) boende.
Ved folketællingen den 5. november 1921 boede familien Niels Christian Jensen og de øvrige fra folketællingen i 1916 stadig på ejendommen, inkl. enken M1-Bolette Kirstine Nielsen (1847 - 1921) og den nu 34 år gamle ungkarl F0-Otto August Jensen (1887 - 1971)
Enken M1-Bolette Kirstine Nielsen
(1847 - 1921) dør 2 uger efter folketællingen 74 år gammel på 35. Sg. Østermarie, Lersbygård den 20. november 1921.

Ved folketællingen den 5. november 1921 i Ibsker for ejendommen matr. nr. 98, Graaløkke står der: Her boede den 19 år gamle ungmø M0-Karen Valborg Johanne Markussen (1902 - 1994) som husbestyrerinde hos den 37 år gamle enkemand Herman Peter Jensen - en storebror til hendes senere ægtefælle F0-Otto August Jensen (1887 - 1971) - og dennes 4 børn. Herudover boede der to tyende på ejendommen, hvor den ene var Karens 16 år gamle søster Hedvig Markussen.

Hermans hustru Margrethe Christine Jensen, født Skovgaard døde den 18. maj 1918 og efterlod 4 børn, hvor den yngste Aksel (født. 19. september 1917) var 8 mdr gammel.
F0-Otto August Jensen (1887 - 1971) stod fadder til Aksels dåb den 18. november 1917.


F0-Otto August Jensen (1887 - 1971) og M0-Karen Valborg Johanne Markussen (1902 - 1994) blev gift den 23. november 1921 i Østerlars Kirke. - 3 dage efter Otto's mors død og 2 dage før hendes begravelse.
På billedet til venstre ses brudeparret Karen og Otto, 23. november 1921.


M0-Karen Valborg Johanne Markussen (1902-1990) - billedet til venstre - blev født den 11. august 1902 på en parcel på 7. selvejergård i Østerlars og døbt i Østerlars Kirke den 19. oktober 1902. Hendes forældre var Ludvig Mathias Markussen og Petra Andrea Marie Hansen Østerlars. Hun blev konfirmeret i Østerlars Kirke den 1. oktober 1916, Min fars fætter Ole Markussen har slægtsdata for Ludvig Mathias Markussen og Petra Andrea Marie Hansen - billederne til højre.

Efter indgåelse af ægteskab flyttede det nygifte par formentlig ind hos Ottos bror Herman Jensen på Graaløkke i Ibsker. Det var jo her den unge brud arbejdede som husbestyrerinde for enkemanden Herman Jensen.
F0-Otto August Jensen (1887 - 1971) og M0-Karen Valborg Johanne Markussen (1902 - 1994) fik 3 børn: Hans Peter Jensen - Hans Peter den tredje - født den 23. september 1922 på Graaløkke i Ibsker, Orla Markusen Jensen, født den 22. maj 1925 i Vestermarie og Gurli Jensen, født 20. april 1929 i Østermarie.









Gråløkke fotograferet i august 2014 - del af Familien Bornhardt:
Klaus Kristian Bornhardt (1982)
Emily Bornhardt Ambrogio (2012) foran Marco Ambrogio (1974),
Nicholas Bornhardt Ambrogio (2007) foran
Anne-Sofie Bornhardt Ambrogio (1982),
Ida Barkan Volquardsen (2006) foran Pernille Barkan Volquardsen (1972)








Graaløkke [grro·ly~an). I 1923 Graaløkken. - Agerjord i Nærheden af Langensgd. - Paradisbakkevejen 25 - Gråløkke



Hans Peter den Tredje (1922 - 1971)

Den 23. september 1922 fødes Hans Peter Jensen (Bornhardt)
- Hans Peter den Tredje - i Graaløkken
på Farbror Herman Jensens gård på matr. nr. 98, Graaløkke, Ibsker Sogn, Bornholms Østre Herred.
Hans far F0-Otto August Jensen (1887 - 1971) var 35 år
(født 5. august 1887)
og M0-Karen Valborg Johanne Markussen (1902 - 1994),
som var 20 år (født 11. august 1902).

Hans Peter blev døbt den 26. december 1922 af Peter Hans Møller i Vestermarie Kirke.


Navneforandring registreret i Kirkebogen den 17. september 1944 - oplyst af Frederiksberg Politikammer
- Lidt specielt, da det var 2 dage før tyskernes anholdelse af det danske politi under besættelsen.


Da dåben fandt sted i Vestermarie Kirke er den lille familie formentligt flyttet fra Gråløkke til ejendommen "Nordholt", matr. nr. 50e i Ringeby - en parcel på 44. selvejergaard (Ll. Gadegaard) - Vestermarie efter Hans Peter's fødsel i september 1922 og inden hans dåb i julen 1922.

Billedet til højre er et foto af Herman Jensens hustru Margrethe Christine Skovgaard (1882-1918) - Hanne Skovgaards farmor - som Karen Valborg Johanne Markussen omtalte som meget smuk, hvilket jeg må give hende ret i.
Jeg har en speciel historie om "Farbror Herman Jensen" fra Graaløkke, som dog ikke egner sig til offentliggørelse på Internettet.



Ved folketællingen den 5. november 1925 i Vestermarie boede F0-Otto August Jensen (1887 - 1971) og M0-Karen Valborg Johanne Markussen (1902 - 1994) i Vestermarie på matr. nr. 50e Nordholt på 44. sg. Ll. Gadegaard med deres første 2 børn - den 3 år gamle Hans Peter og nyfødte Orla. Herudover boede Karens 12 år gamle bror Knud Leo Markussen, Østerlars på ejendommen.

Knud Markussen skulle senere blive en særdeles betydningsfuld person for Hans Peters fire børn, idet vi alle har nydt mange sommerferier på hans og hans hustru Else Markussens ejendom - husmandstedet Vietsvang i Østerlars.

Familien må være flyttet fra ejendommen "Nordholt", Matr. nr. 50e i Ringeby, Vestermarie til en parcel på 22. Sg. Østermarie, Sjælegaard (Sjellegaard - "Paa Bakken") efter folketællingen den 5. november 1925 og inden Gurli's fødsel den 20. april 1929.

Ved folketællingen den 5. november 1930 boede F0-Otto August Jensen (1887 - 1971) og M0-Karen Valborg Johanne Markussen (1902 - 1994) i Østermarie på en parcel på 22. Sg. Østermarie, Sjælegaard - Sjellegaard - "På Bakken" - med deres 3 børn - den 8 år gamle Hans Peter den Tredje, den 5 år gamle Orla og den 1 år gamle Gurli. I folketællingen er det oplyst, at Otto August Jensen ikke var på sin bopæl på optællingstidspunktet. Han var på arbejede for gårdejer Kofoed på Sjælegård. I folketællingen for Østermarie i 1930 kan det ses, at Otto August Jensens bror Niels Christian Jensen stadig ejer og bor på 35. Sg. Østermarie, Lersbygaard.

Familien Otto og Karen Jensen i Lillerød.

F0-Otto August Jensen (1887 - 1971) og M0 -Karen Valborg Johanne Markussen (1902 - 1994) flyttede i 1932 til Lillerød på Sjælland, hvor børnene gik i skole.

Min kusine Joyce fra USA har skrevet og fortalt mig. at det hele begyndte således:
"Mom (Gurli) was 3 years old so it would have been in 1932 (the family moved from Bornholm to Lillerød). Mormor (Karen) and my mom moved first to find a place to live. Morfar (Otto), Hans Peter and Orla came later. Karen was to take over a job at a furniture refinisher where her sister Helga had been working".
Det var på "Fritz Hansens Møbelfabrik". Jeg har et sæt stole, som er nogle af de første pre-fabrikerede stole i Danmark - Billedet til venstre. Otto og børnene fulgte snart efter, og Otto fik arbejde på "Hvidesten" - Billedet til højre.




Familien Otto og Karen Jensen flyttede i 1932 med deres 3 børn Hans Peter, Orla og Gurli ind i én af bygningerne Lyngvej 3 eller 5 i Lillerød.

Til venstre ses et billede af bygningerne, som de ser ud i 2014. Til højre se et kortudsnit af Lillerød, hvor bygningerne kan ses på højre side af Gl. Lyngvej.




Joyce wrote to me:
"Otto and Karen built the house (Skelvej 5) in Lillerød around 1934-1935 which I was lucky to be able to see on my trip (to Demark) in 2011. Cousin Frank took me to see Cousin Grethe and her husband Steen who now live there.

På billedet til højre kan man se Skelvejs begyndelse ved Gl. Lyngvej.
På kortet til venstre er Skelvej 5 angivet.
Karen, der i dag bor i det noget ombyggede hus, er datter til Villy Markussen (og hans hustru og Karen) - Villy er bror til M0-Karen Johanne Markussen (1902 - 1994)

Kortene til venstre og til højre viser en del forskellige steder i Lillerød med relation til vor familie.
Tom Markussen er bror til M0-Karen Valborg Johanne Markussen (1902 - 1994).
Toms hustru hedder Ruth.

Toftehave er den gård, som Villy Markussen, der også er bror til Karen, og hans hustru Karen boede på.

Ella er Karens søster. Hun var gift med Ejnar og havde sønnen Frank, som Joyce omtaler og datteren Inge.































F0-Otto August Jensen (1887 - 1971) døde 84 år gammel den 8. december 1971 i Lillerød og blev begravet i Lillerød Kirke.
M0-Karen Valborg Johanne Markussen (1902 - 1994) døde 91 år og 10 mdr. gammel den 7. juni 1994 i Lillerød og blev begravet den 11. juni 1994 i Lillerød Kirke.

















Billedet til venstre er taget på ejendommen Skelvej 5 i Lillerød på Sjælland ca 1940-42.
Her boede familien under besættelsen og mange år efter.
Fra venstre er det Kay, Orla, Inga, hendes søster Elsabeth, Else. Foran står Gurli og Elsebeth. Bagved ses fra venstre Karen, Henri og Hans Peter den Tredje. Det skulle være Jytte, der gemmer sig bag Else.

Ole Markussen (Bjarnes søn) har fortalt mig,
- at Henri, Inga og Elisabeth er Eva's børn,
- at Else, Kay, og som lille Jytte, bag Else - kun hvis man ved det - er Helgas børn.











Billedet til venstre er taget en sommer på Vietsvang.
Formentlig i sommeren 1955
Fra venstre ses Else Markussen,
naboens søn,
Else og Knuds søn Poul Erik,
Hans Peter den Tredje's fætter Ivar Markussen
med Hans Peter den Tredje's ældste datter
Inge-Lise foran sig og Hans Peter den Tredje's ældste søn Knud-Erik.

Vietsvang august 2014 - Gården ejes i august 2014 af Mads Hjuler Pedersen, Stavnsdalsvej 36, 3760 Gudhjem. Alle de gamle staldlænger er revet ned og nye er på vej op. Porten ind til gårdspladsen er muret til, og der er sat et vindue i. Kbistvinuet er også nyt og er placeret over den tidligere port. Indgangpartiet til venstre er også af nyere dato.

Hans Peter den Tredje (1922 - 1971) giftede sig med Addy Franzine Hansen (1923 - 1979) den 16. september 1944. Kort før brylluppet købte min far navnet "Bornhardt". Senere har han fortalt, at det var det første navn, de fandt på en liste, der begyndte med "A". Det var et tysk navn - Lidt underligt valg i 1944. Min far døde den 1. april 1971, og jeg fik aldrig spurgt ham om, hvordan de kunne finde på at købe et tysk navn på dette tidspunkt under besættelsen.

Hans Peter den Tredje (1922 - 1971) og Addy Franzine Hansen (1923 - 1979) flyttede efter deres vielse ind i en stue-lejlighed på Henrik Ibsensvej på Frederiksberg. Her boede de, da de fik deres første barn sønnen Knud-Erik (mig) den 14. maj 1946. To år efter flyttede de til en førstesals-lejlighed på Lundtoftevej i Lyngby nord for København. Her fik de datteren Inge-Lise den 4. april 1949. Kort efter flyttede de til en lejlighed - Lyngbygårdsvej 124 1th. Her fik de sønnen Jørn-Orla den 21. juli 1954. Kort efter flyttede familien til nabolejligheden - Lyngbygårdsvej 124 1tv. Her fik de datteren Anne-Marie den 24. september 1959. Ved hver flytning fik familien endnu et værelse.

I midten af 1960'erne byggede Hans Peter den Tredje (1922 - 1971) og Addy Franzine Hansen (1923 - 1979) deres drømmehus på Nordskrænten 13 i Gl. Holte ca. 8 km nord for Lyngby. Her havde de haft sommerhus nogle år inden byggeriet begyndte.
Familiens liv blev brat opløst den 1. april 1971, da Hans Peter den Tredje (1922 - 1971) pludselig døde. Hans hustru var på dette tidspunkt alvorlig syg af Sclerose og flyttede derfor kort efter hans død ind på et plejehjem ved den smukke Bagsværd Kirke (Tegnet af Jørgen Utzon). Her levede hun i 8 år inden hun døde i oktober 1979.

På billedet til venstre ses sølvbrudeparret Addy og Hans Peter den Tredje. Billedet er taget ved sølvbryllupsfesten på Nordskrænten 13, Gl. Holte på Sjælland i september 1969 - 1½ år før Hans Peter den Tredje døde.

Slægten efter Hans Peter den Tredje:
Hans Peter og Addy fik som tidligere fortalt 4 børn: Knud-Erik i 1946, Inge-Lise i 1949, Jørn-Orla i 1954 og Anne-Marie i 1959. Den ældste søn Knud-Erik fik i første ægteskab med Dorte (født Barkan i 1946) en datter - Pernille i juni 1972. I andet ægteskab med Grethe (født Nielsen i 1949) fødtes 3 børn: Hans Peter den Fjerde i juli 1978 og tvillingerne Klaus Kristian og Anne-Sofie i august 1982.
Grethe og Knud-Erik fik dermed fastholdt traditionen med, at der i hvert andet slægtsled skulle fødes en søn, hvis navn skulle være Hans Peter. Det var ikke svært at fastholde den tradition, da både Grethes farfar og farmor hed Hans Peter. Således kom vi til den foreløbig sidste Hans Peter i vor familie - Hans Peter den Fjerde - Hvordan denne tradition bliver videreført - ja - det bliver en helt anden historie. Den vil formentlig først kunne fortælles mange år efter, jeg har forladt denne verden.

Efterskrift:
Pernille er blevet gift med Jan Volquardsen og har fået datteren Ida i 2006. Klik her for at se billeder fra brylluppet
Hans Peter den Fjerde er blevet gift med Anne Dienesen og har fået datteren Frederikke i 2010 og sønnen Jeppe i 2015,
Anne-Sofie er blevet gift med Marco Ambrogio og har fået sønnen Nicholas i 2007 og datteren Emily i 2012. Klik her for at se billeder fra brylluppet
Kristian er stadig ungkarl.

Se også de øvrige familie historier:

Back to "My Heritage"

Back to Family Bornhardts front page

Mail to bornhardt.dk

2015, Maj 14