Landsforræderen, morderen og nationalhelten
Vor bornholmske slægt fra midten af 1400-tallet til 1691
- Forfædre til ægteparret F12-Christen Bendtsen (1742 - 1793) og M12-Elisabeth Madsdatter (1749 - 1812) - Hun er født på Kuregård
- Oldeforældre til F0-Otto August Jensen (1887-1971) - mine børns oldefar

Min arbejdsmetode: Jeg tager udgangspunkt i en andens slægtsforskning, men medtager kun personer, som jeg har kunnet dokumentere i officielle kilder, såsom kirkebøger, retsprotokoller o.lign. Jeg har metodisk arbejdet mig tilbage fra min farfar F0-Otto August Jensen (1887-1971) til de personer, du kan læse om her på siden. Jeg har tidligere lagt to beretninger ud på Internettet: "Naskegård" og "3 søstre fra Kuregård."
Nummereringen foran personnernes navne er reference numre i mit slægtstræ.
Speciel kilde til denne hjemmeside: Det Kongelige Bibliotek, Stamtavle over Familien Koefoed, samlet og udgivet af Jul. Bidstrup i 1886 (Forlaget P. Hauberg & Co) Se bemærkninger nederst på denne side.

Jul. Bidstrup har i 1886 i sit forord til hans slægtstavle skrevet: "Med hensyn til familiens adel skal jeg kun bemærke, at der er ingen tvivl om, at Landsdommer Jens Koefoed var adelig, da han i sin udnævnelse til landsdommer og i andre kongebreve tiltales "vor Mand og Tjener", som er den tids betegnelse af en adelsmand. Men han efterlod sig ingen efterkommere. Imidlertid er det sikkert, at han var i slægt med den øvrige familie; thi F39-Mads Koefoed, Claus Koefoed, Peder Koefoed, Oluf Koefoed og Albret Hansen sælge til Jacob Koefoed al den lod, del og anpart i Kyndegaard, som er dem arveligen tilfalden efter velbyrd. sal. Jens Koefoed, forrige Landsdommer. Hvorledes han har været beslægtet med dem, fremgaar derimod ikke af vedkommende dokument.".
Jul. Bidstrup beretter endvidere: "Gjessing beretter på sin stamtavle over familien Koefoed i 1786, at danske adelsmænd af navnet Koefoed med det Kofoedske våben har været blandt Normannerne, der indtog Normandiet. Endvidere beretter han, at da Wilhelmus Conqvestor 1063 drog fra Normandiet til England, fandtes der blandt den Normanniske adel, der fulgte ham en ved navn Arnfred Kofod; men mellem ham og den bornholmske familie af samme navn, vil det vist nok være meget vanskeligt at kunne bevise nogen forbindelse."

Adelen i slægten

De tidligste personer, jeg kan finde i denne slægtsgren er F39-Mads Jensen Koefoed (14?? - efter 1481) og hans hustru M39-Elisabeth Olufsdatter (14?? - efter 1481). Mads er født i Hasle paa Bornholm, hvor han senere blev handelsmand og ejer af 2. Vg. Olsker, Lille Haslegård.
De fik 4 børn: Oluf, Anna, og Cathrine, som alle døde som små, samt vort næste slægtsled sønnen F33-Jens Madsen Koefoed (1481 - 1519).

F33-Jens Madsen Koefoed (1481 - 1519) blev gift med M33-Johanne Thygesdatter (1??? - 15??) og kom i 1496 i tjeneste hos Ærkebiskop Byrge i Lund, der med adelige privilegier nobiliterede ham for sin tro tjeneste, mandighed, forstand og udviste Meriter, jf. Adelsbrevet, dateret 14. juni 1514.
De fik 5 børn: Først døtrene Karen, Margrethe, Johanne, der alle døde som små. Derefter sønnen Oluf Jensen Koefoed, der senere blev borgmester i Rønne - samt vort næste slægtsled sønnen F29-Mads Jensen Koefoed (15?? - 1???).

F29-Mads Jensen Koefoed (15?? - 1???) blev Borgmester i Rønne. Vi kender ikke hans hustru.
De fik 2 børn: Datteren Kirstine og vort næste slægtsled sønnen F27-Hans Koefoed (1572 - 16??).

F27-Hans Koefoed (1572 - 16??) boede på Propriotærgården Blykobbegård i Nyker Sogn og betegnede sig selv som "Frimand", udnævnt hertil den 6. maj 1608. Han fik sammen med sin for os ukendte hustru 7 børn: Først vort næste slægtsled sønnen F26-Peder Hansen Koefoed (1598 - 1648), dernæst Mads, Oluf, Claus, Jacob, Kirstine og Karen Hansdatter Koefoed. Sidstnævnte boede som Proprietær på 23 Sg. Østermarie, Koefoedgaard.

Det viste våben øverst til venstre på denne side er taget efter en tegning på et gammelt afskrift af familiens adelsbrev, som findes i det kgl. gehejmearkiv. Det ældste aftryk af familiens segl, Jul. Bidstrup har set, findes under et skødebrev, dateret 22. september 1595, som F27-Hans Koefoed (1572-16??) fra Propriotærgården Blykobbegaard i Nyker har været med til at besegle og underskrive.

Proprietærgården "Blykobbegård" - Pluggegårdsvej 30, 3700 Rønne, Denmark

Landsforræderen i slægten

F26-Peder Hansen Koefoed (1598 - 1648) giftede sig den 17. januar 1619 med M26-Elisabeth Madsdatter Ravn (1??? - 1685). Peder Hansen Koefoed blev udnævnt til kaptajn, raadmand og senere borgmester i Rønne. Af en vurdering dateret 24 april 1625 ses, at han ikke har det koefoedske våben i sit Segl, men derimod et bomærke med P. K. oven over - måske det der vises til højre herfor?
Peder Hansen Koefoed var med til at overgive Bornholm i 1645 til den svenske General Wrangel, hvorfor han blev dømt til at undvige Riget. Efter hans død fik enken kgl. brev, dateret 5. juni 1649, ifølge hvilket hun og børnene fik tilgivelse for den af manden og faderen begåede Forseelse. F26-Peder Hansen Koefoed (1598 - 1648) var ejer af flere gårde, blandt andre følgende: 1 gård i Østerlarsker Sogn, 2 gårde i Nyker Sogn, 1 gård i Ibsker Sogn, Kyllingegaarden i Bodilsker Sogn, Sosegaarden i Vestermarie Sogn, Myregaarden i Nylarsker Sogn og 1 Gaard i Hasle. Desuden købte Enken Juelsgaard i Aaker Sogn.

F26-Peder Hansen Koefoed (1598 - 1648) og M26-Elisabeth Madsdatter Ravn (1??? - 1685) fik 15 børn, hvoraf vi kender til de 7: Oluf Pedersen Koefoed, Mads Pedersen Koefoed, Hans Pedersen Koefoed (nævnes 1658 som Tolder og Raadmand og 1673 som Borgmester i Bønne), vort næste slægtsled sønnen F25-Jens Pedersen Koefoed (1628 - 1691), Claus, Jørgen og en datter, der blev gift med Vilhelm Clausen med tilnavnet Kelou. Han skød den svenske oberst og kommandant Prindsenskiold den 8. december 1658, hvorfor han fik 16 Sg. Rabekkegaard i Knudsker Sogn.

På et Epitaphium, der stod i Rønne Kirke, fandtes følgende indskrift:
"Gud til Ære, og Kirken til Ziirlighed, har den ærlige og gudfrygtige Matrone Elisabeth
salig Borgmester Peder Kofods efterladte ladet dette epitaphium staffere og bepryde,
sig, sine og andre til godt exempel, Anno 1683.
Allene Gud til ære, og kirken til ziirlighed, er dette epitaphium bekostet og opsat,
af ærlig, højt agtbare, velvise og velfornemme mand,
Peder Kofod, fordum borgmester i Rønne, tillige med sin elskelige hustru,
ærlige og gudfrygtige matrone, Elisabeth Mads Ravnsdaatter,
hvilke begge kom udi ægteskab den 17 Januar 1619,
og blev de af Herren i deres ægteskab, som var 29 år, 11 måneder
og 7 dage, velsignet med femten børn, 9 sønner og 6 døtre,
indtil Gud den almægtigste den 24. december 1648 ham ved døden henkaldte,
udi sin Alders 50 år, 6 måneder og 9 dage."
Oven over var Koefoeds og Hustrus våbener.
(Thura, Bornholms Beskr. s. 133).

I Rønne stod Slægten højt indtil 1645, da Borgermester F26-Peder Hansen Kofoed (1598-1648) under svenskernes overfald på Bornholm fremmede en overenskomst med fjenden om en brandskat på ti tusende rigsdaler og ved sin hele landsforræderiske optræden pådrog sig en Landsforvisningsdom. Hans søn Kapitajn F25-Jens Pedersen Kofoed (1628-1691) gav Rønneslægten ny glans ved sin del i opstanden mod svenskerne i 1658, men havde som følge af sit ægteskab bosat sig i Hasle.

Morderen og nationalhelten i slægten

F25-Jens Pedersen Koefoed (1628 - 1691) begik et drab i sin ungdom, hvilken forseelse blev ham tilgivet ifølge et kgl. Fredebrev, dat. 29. december 1658.
I krigen mellem Danmark og Sverige tjente han ved Ritmester Knud Urnes kompagni, og efter at Freden var sluttet i Roskilde 26. februar 1658, rejste han hjem til Bornholm, der var afstået til Sverige. Da øens indbyggere imidlertid fandt det svenske herredømme utåleligt, stillede han sig i Spidsen for en opstand, der havde til følge, at den svenske
oberst og kommandant Johan Prindsenskiold blev skudt i Rønne den 8. december 1658.
Efter Bornholmerne dernæst havde erobret deres ø tilbage fra Svenskerne, overgav de øen til den danske konge Frederik III til evindelig arv og ejendom.
Gavebrevet er dateret 29. december 1658.
F25-Jens Pedersen Koefoed (1628 - 1691), der af Bornholmerne endnu den dag i dag kaldes "Befrieren", fik til belønning for sin raske færd kgl. bestalling som kaptajn. Desuden skænkede kongen ham Maglegaard i Østermarie Sogn, fri for skatter og afgifter på livstid samt 200 rigsdaler om året.

F25-Jens Pedersen Koefoed (1628 - 1691), dansk officer og frihedshelt.

Fotografiet til venstre er taget på Frederiksborg Slot af min kusine fra USA - Joyce Peabody - Oldebarn til F0-Otto August Jensen (1887-1971)
- Billederne til højre er mine forstørrelser af hendes foto.
Som det ses, har hun fotograferet den forkerte person. Joyce har lovet at vende tilbage til Danmark og tage et nyt billede. Hun vil gerne, at jeg fjerner dette billede fra min side; men jeg lader det blive, indtil hun har indfriet sit løfte og er vendt tilbage til Danmark for at gøre skaden god igen.

F25-Jens Pedersen Kofoed (1628 - 1691), dansk officer og frihedshelt.
Kofoed deltog 1657 i den første Karl Gustav-krig.
Han befandt sig på fødeøen Bornholm, da Bornholm ved freden i Roskilde 1658 blev afstået til Sverige.
Kofoed var blandt de ledende mænd i det oprør, der samme år førte øen tilbage til Danmark.
For sine tjenester udnævntes han til landkaptajn og fik fredebrev, dvs. benådning, for et drab begået i 1655.
Billedet til venstre er fra Den store danske - Gyldendals åbne enccyklopædi.

F25-Jens Pedersen Koefoed (1628 - 1691) gifter sig den 3. november 1653 med M25-Margrethe Sandersdatter (1635 - 1678) - ses på billedet til højre. De får 21 børn: Først vort næste slægtsled datteren M19-Margrethe Jendatter Koefoed (1654 - 1692), Sidsele i 1656, M145-Lisebeth Jensdatter Koefoed (1658 - 1719), Christopher Koefoed (vinhandler i København), Elisabeth, Maren, Magdalene (Malene), Hans i 1664, Barbara i 1665, Zander i 1666, Jørgen Jensen Koefoed i 1667 (Løjtnant paa fæstningen Christiansø; gifter sig den 9. marts 1696 med Catharine Jochumsdatter Thiesen (1669 - 1739) - en bror-datter (niece) til F122-Andreas Thisen (1631 - 1696), Detlef i 1668, to sæt tvillinger: Christian og Charlotte i 1669, tvillingerne Kirstine Koefoed (gifter sig med Peder Thiesen, Svaneke - en bror-søn (nevø) til F122-Andreas Thisen (1631 - 1696) og Christence i 1670, Mathias i 1671, Christian i 1672, tvillingerne Karen og Johanne i 1675 og til sidst Peter i 1676.
Herefter fik F25-Jens Pedersen Kofoed (1628 - 1691) endnu 3 børn med sin anden hustru Elisabeth Akeleye (Datter af Gabriel A., til Ullerup og Bjellerup i Skaane, Oberstløjtnant i svensk Tjeneste, senere Kaptajnløjtnant i den danske Søetat, og Beate Clausdatter Maccabæus): Margrethe Elisabeth i 1681, Gabriel i 1683 og Christian i 1689.

På et epitaphium i Østermarie Kirke er malet et billede, der skal forestille F25-Jens Pedersen Kofoed (1628 - 1691) tillige med hans tvende hustruer og 24 børn, 12 sønner og 12 døtre med hosføjede trende våbener, nemlig Jens Pedersen Koefoeds eget med et spænde, hans første hustrus med et grønt træ og hans anden hustrus med en akeleye i skjoldet.
Neden under er skrevet følgende: "Året 1653 den 3. november er han kongelige majestæts velbestalter Capitaine, velædle og mandhaftige Jens Koefoed Pedersen kommen i ægteskab med ærlig, dydig og gudelskende Møe, Margrethe Sandesdatter og levede de tilsammen 27 år avlede 21 Børn.
Året 1678 den 28 Juli hensov hun udi Herren udi hendes alders 43 år, 10 uger 1 dag.
Året 1680 den 19 Juni er velædle hr. Capitain anden gang kommen i ægteskab med ærlig og velbyrdige jomfrue Elisabeth Ackeleye, og har Gud deres ægteskab med trende børn velsignet."
Oven på epitaphiet hang en fane, hvorpå var skrevet Jens Koefoeds fødsel i Rønne året 1628 og hans død på Maglegaard den 4 juli (var 16. Maj) I691 i hans alders 63 år. Epitaphiet staar endnu i kirken. Fanen derimod findes ikke.

I perioden 1653-54 var der på Bornholm en voldsom pestepidemi - "Den Store Død". 5.000 af Bornholms 13.000 indbyggere døde. Mange gårde kom til at ligge øde. Heldigvis overlevede døtrene M19-Margrethe Jendatter Koefoed (1654 - 1692) og M145-Lisebeth Jensdatter Koefoed (1658- efter 1719), ellers var der ingen af os, der levede i dag. Efter Jul. Bidstrup slægtstavle mistede ægteparret ingen børn under pestepidemien. Deres første barn M19-Margrethe Jendatter Koefoed (1654 - 1692) blev født mens pestepidemien rasede. Det andet barn Sidsel først blev født, da epidemien var overstået i 1656.

Slægten fortsætter via Jens Pedersen Kofoeds datter
- via hendes datter - via hendes datter - til tipoldebarnet
M12-Elisabeth Madsdatter (1749 - 1812),
der gifter sig med et andet af hans tipoldebørn
F12-Christen Bendtsen (1742 - 1793)
Tipoldeforældre til mine børns oldefar F0-Otto August Jensen (1887 - 1971)

Bemærkninger:

Som det fremgår af ovenstående figur, er jeg - i min vandring bagud i vor slægts historie - kommet ind i denne sides beretning fra to af vor slægts ædle mødre - søstrene: M19-Margrethe Jendatter Koefoed (1654 - 1692) og M145-Lisebeth Jensdatter Kofoed (1658 - 1719)

Ifølge kirkebogen for Østermarie Kirke blev M19-Margrethe Jendatter Koefoed (1654 - 1692) begravet den 15. april 1692. I Jul. Bidstrup slægtstavle angives hendes død til 2. juni 1692, hvilket efter mine undersøgelser var datoen for skiftet efter hendes død.
Præsten skriver, at hun døde 39 år gammel, hvilket betyder, at hun skulle være født ca. 1653. I Jul. Bidstrup slægtstavle angives hendes fødselsår til 1654. På et epitaphium i Østermarie Kirke er forældrenes bryllup angivet til at være den 3. november 1653, hvorfor hendes fødselsår som førstefødte barn må være i 1654, som Jul. Bidstrup angiver. M19-Margrethe Jendatter Koefoed (1654 - 1692) giftede sig i en meget ung alder - formentlig 17 år gammel i 1671 - med den 50 år gamle ungkarl F19-Niels Christensen (1621 - 1690) - som Jul. Bidstrup beskriver det "til 30 Sg. ved Broen i Østermarie Sogn" (Brogården). De fik 5 børn, som det tredje i rækken vort næste slægtsled F16-Christen Nielsen (1677-1720)

I mine forskellige kilder har der været lidt kludder med M145-Lisebeth Jensdatter Kofoed (1658 - 1719). Nogen steder optræder hun som Elisabeth; men jeg har valgt at bruge navnet Lisebeth. Dette navn bruger Jul. Bidstrup i hans slægtstavle fra 1686 (med betegnelsen F3-Lisebeth Koefoed). Hun har samme navn i skiftet efter hendes mand F145-Hans Clausen Kjøller (1682 - 1689) den 13. juni 1690 (dog Lisabeth). I skiftet efter hendes far F25-Jens Pedersen Kofoed (1628 - 1691) den 22. og 23. juni 1691 kaldes hun Lisebeth. Ved skiftet efter hendes død den 13. juni 1719 kaldes hun Elisabeth.
M145-Lisebeth Jensdatter Kofoed (1658 - 1719) giftede sig - formentlig 19 år gammel i 1677 - med den 35 år gamle ungkarl F145-Hans Kjøller (1642 - 1689) - som Jul. Bidstrup beskriver det "Fændrik (en militærgrad mellem løjtnant og sergent), til 13. Sg. Kjøllergaard i Ibsker Sogn". De fik 3 børn, M143-Margrethe Hansdatter Kjøller (1679 - 1755) som deres andet barn.